Hvad er resultatet fra benchmarkingen udtryk for?

Hvad betyder mit resultat fra benchmarkingen?

I benchmarkingen sammenlignes selskabernes evne til at omsætte omkostninger til produktion. Benchmarkingen beregner et mål for, hvor effektivt det enkelte selskab er i forhold til de mest effektive selskaber.

Målet for det enkelte selskabs effektivitet kaldes for 'efficiensscoren'. Efficiensscoren er et tal mellem 0 og 1, som udtrykker, hvor stor en procentdel af selskabets faktiske omkostninger, selskabet bør kunne operere med givet dets produktion (aktiver og aktiviteter).

En efficiensscore på eksempelvis 0,9 betyder, at et selskab bør kunne reducere sine omkostninger til 90 pct. af sine nuværende omkostninger og stadig levere samme produktion.

Et selskabs efficiensscore bruges til at finde selskabets effektive omkostningsniveau. Det effektive omkostningsniveau beregnes ved at gange efficiensscoren med selskabets faktiske omkostningsniveau.

Det effektive omkostningsniveau repræsenterer de omkostninger, selskabet bør kunne operere for givet den produktion, det har. Det effektive omkostningsniveau viser derfor, hvilket niveau selskabets økonomiske ramme bør være over tid.

Læs mere om sammenhængen mellem den økonomiske ramme, det effektive omkostningsniveau og det individuelle effektiviseringskrav

Hvorfor ændrer mit benchmarkingresultat sig?

I benchmarkingen sammenlignes selskaberne med hinanden. Det betyder, at et selskabs benchmarkingresultat både afhænger af, hvor effektiv selskabet selv er, men også af, hvor effektive de andre selskaber er.
Vandselskaberne benchmarkes hvert andet år, og derfor påvirker de andre selskabers løbende udvikling det enkelte selskabs resultat.

Eksempel

Benchmarkingresultatet for et selskab viser, at selskabet ikke er lige så effektivt som nogle af de andre selskaber. Selskabet har dermed mulighed for at reducere dets omkostninger.

Med henblik på at blive blandt de mest effektive selskaber til næste benchmarking foretager selskabet forskellige forbedrende tiltag ved at justere på sin drift og sine investeringer.

Ved næste benchmarking får selskabet samme benchmarkingresultat som sidst. Årsagen til dette er, at nogle af de andre selskaber også har foretaget forbedringer. Selskabet er derfor nødt til at forbedre sig yderligere for at følge med de mest effektive selskaber.

Udviklingen i selskabernes effektivitet

Illustration: Ændring i effektivitet over tid

Illustrationen viser 5 selskaber, der benchmarkes mod hinanden. Nogle selskaber er mere økonomisk effektive end andre. Dette er angivet ved nummerering.

I tidsrummet mellem benchmarking 1 og benchmarking 2 har alle selskaber mulighed for at indføre tiltag, der minimerer deres omkostninger, og dermed får dem til at være mere økonomisk effektive.

På illustrationen udskifter selskaberne på anden- og tredjepladsen hver især et aktiv, der har været dyrt at vedligeholde. Selskabet på femtepladsen indfører et nyt asset-managementsystem.

Der benchmarkes for anden gang. I benchmarking nummer 2 ser vi, at to af de selskaber, der indførte nye tiltag siden benchmarking nr. 1, har forbedret deres placering. Vi ser også, at et af de selskaber, der udskiftede et aktiv, opnår en dårligere placering til trods for det nye ressourcesparende tiltag.

Selskaber, der har reduceret deres omkostninger mellem benchmarking nummer 1 og 2, opnår derfor ikke nødvendigvis en bedre placering til næste benchmarking. Det er en følge af, at alle de øvrige selskaber også har haft mulighed for at reducere deres omkostninger. Det omkostningsniveau, der skal nås for at blive mere effektiv, kan derfor være lavere ved benchmarking nummer 2, end ved benchmarking nummer 1.

Vi ser også, at selskabet, der var på førstepladsen i benchmarking nummer 1 er rykket ned på en andenplads i benchmarking nummer 2 – selvom selskabet ikke har ændret sin produktion og omkostninger væsentligt i mellem de to benchmarkinger. Igen skyldes dette, at et andet selskab har reduceret sine omkostninger til et lavere niveau.