Hvordan kan mit selskab sammenlignes med andre?

Hvordan sikres sammenlignelighed i benchmarkingen?

Illustration: Standardisering af vandselskabernes produktion

Illustrationen viser 5 vandselskaber, der er mere eller mindre forskellige. Selvom henholdsvis alle drikke- og spildevandsselskaberne udfører samme hovedopgave, kan der være forskel på selskabernes produktion – altså deres forskellige aktiviteter og aktiver.

Forskellene kan eksempelvis skyldes udefrakommende forhold såsom geografi eller bebyggelse. Sådanne forhold påvirker, hvilke aktiviteter det enkelte selskab er nødt til at udføre for at kunne levere i dets forsyningsområde.

Via beregninger standardiserer Vandsektortilsynet de enkelte selskabers produktion, så de kan sammenlignes i benchmarkingen.

Standardiseringen sker ved, at et selskabs aktiviteter og aktiver opgøres i kroner og øre. Opgørelsen baseres på, hvad det enkelte aktiv eller den enkelte aktivitet i gennemsnit vurderes at koste.

På grundlag her af beregnes et samlet og sammenligneligt mål for det enkelte selskabs produktion. Når alle selskabers produktion er opgjort på denne måde, er det muligt at sammenligne selskaberne i benchmarkingen.

I benchmarkingen er det de selskaber, der - sammenlignet med de øvrige selskaber – har den største produktionsværdi i forhold til deres omkostninger, der er mest effektive.

Det er derfor selskaberne - som de ser ud, efter de har været igennem regnemaskinen i ovenstående illustration - der benchmarkes. På den måde sørger vi for, at forskellige selskaber kan sammenlignes i benchmarkingen.

Læs mere om, hvilke data der indgår i benchmarkingen

Hvordan tages der højde for særlige forhold og øvrige aktiver i benchmarkingen?

Standardisering af selskabernes produktion fanger langt de fleste forskelle mellem selskaberne og sikrer en grundlæggende sammenlignelighed i benchmarkingen.

Der kan dog være enkelte tilfælde, hvor det er nødvendigt at tage særskilt højde for særlige forhold og øvrige aktiver i benchmarkingen.

Der kan være omkostninger til forhold af en vis økonomisk betydning, som kun enkelte eller få selskaber er pålagt – eller af anden grund underlagt – hvor der er behov for at tage særskilt højde for omkostningerne hertil. Sådanne forhold kaldes 'særlige forhold'.

Et selskab kan også have omkostninger til specifikke aktiver, som benchmarkingmodellen ikke i tilstrækkeligt omfang tager højde for. Sådanne aktiver kaldes 'øvrige aktiver'.

Se skabeloner til ansøgning om særlige forhold eller øvrige aktiver samt indberetningsvejledning om benchmarking

Omkostninger til særlige forhold og øvrige aktiver behandles ens – de indgår ikke i det omkostningsgrundlag, der bruges, når selskaberne sammenlignes i benchmarkingen. Dog stilles der stadig effektiviseringskrav til omkostninger forbundet med særlige forhold og øvrige aktiver.

Hvilke yderligere hensyn bliver der taget i benchmarkingen?

Vi tager en række øvrige hensyn i benchmarkingen, der tager højde for, at selskaberne kan være forskellige. Disse hensyn ligger ud over, at der sikres sammenlignelighed mellem de forskellige selskaber ved at standardisere deres produktion og ved at tage højde for eventuelle særlige forhold og øvrige aktiver.

Eksempler på yderligere hensyn i benchmarkingen, der tager højde for forskelligheder mellem selskaberne:

• Korrektion for betydning af befolkningstæthed i et selskabs forsyningsområde og for betydning af alderen på selskabernes aktiver.
• Kvalitetssikring af de selskaber, der efter indledende beregninger har størst betydning for de øvrige selskabers resultater.
• Analyse, hvor det tjekkes, at resultatet fra benchmarkingen ikke afhænger af, om selskaberne har en specifik sammensætning af aktiver og aktiviteter – eksempelvis som følge af, at et selskab forsyner et område, hvor der kræves forholdsvis mange km ledninger.
• Konkrete vurderinger af om selskaber er repræsentative for effektiviteten eller om selskaberne skal korrigeres ud af fronten.