Øvrige nyheder
Forenklet anmeldelse af Wilhelmsen Ship Management Holding AS og MPC Maritime Holding GmbHs erhvervelse af fælleskontrol over ZEABORN Ship Management GmbH & Cie. KG.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget en anmeldelse af transaktionen mellem Wilhelmsen Ship Management Holding AS, MPC Maritime Holding GmbH og ZEABORN Ship Management GmbH & Cie. KG.
Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.
Fusionen er anmeldt forenklet. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.
Wilhelmsen Ship Management Holding AS (”WSM”) er en virksomhed i den norske Wilh. Wilhelmsen Holding ASA Group (”Wilhelmsen Group”). WSM er aktiv inden for teknisk skibsledelse, besætningsledelse, skibsregnskab og indkøbstjenester for skibe af forskellige typer, fx krydstogt- og passagerskibe, LPG-skibe, LNG-skibe, tankskibe, bulkskibe og containerskibe. Herudover er Wilhelmsen Group også aktiv inden for levering af produkter og tjenester til den maritime industri med speciale i maritim logistik, agenttjenester og marineprodukter/kemikalier gennem Wilhelmsen Ships Service, samt tilbud om forsikringsløsninger inden og uden for den maritime shippingsektor gennem Wilhelmsen Insurance Services.
MPC Maritime Holding GmbH (”MPC Maritime”) er ejet af koncernen MPC Capital AG, som er aktiv inden for kapital- og investeringsforvaltning. MPC Maritime er aktiv inden for kommerciel og teknisk skibsledelse til skibe af forskellige typer, fx tankskibe, bulkskibe og containerskibe.
ZEABORN Ship Management GmbH & Cie. KG. (”ZEABORN”) er aktiv inden for teknisk skibsledelse, herunder bemanding og performance services (digitale services til at forbedre skibes performance). ZEABORN er endvidere aktiv inden for IT-service gennem Waterway IT Services GmbH & Co. KG, Hamburg (”Waterway IT Services”). Waterway IT Services er et fælleskontrolleret 50/50 joint venture mellem ZEABORN og Waterway IT Solutions GmbH & Co. KG, Hamburg ("Waterway IT Solutions”), der til gengæld blandt andet er kontrolleret af koncernen MPC Capital AG. Waterway IT Services leverer udelukkende IT-services til ZEABORN-skibe og udliciterer leveringen af disse tjenester internt til Waterway IT Solutions.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 6. februar 2024, kl. 12.
Bemærkninger sendes til:
Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail: kfst@kfst.dk
Mrk.: Fusion Wilhelmsen Ship Management/MPC Maritime Holding/ZEABORN Ship Management
Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Elisabeth Simonsen, tlf. 4171 5070 eller e-mail esi@kfst.dk.
Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof
Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.