Karteller
Hvad er et kartel?
Et kartel er en ulovlig aftale mellem konkurrerende virksomheder, der begrænser konkurrencen. Karteller er ofte vanskelige at afsløre, fordi karteldeltagerne kan have en fælles interesse i at holde aftalen hemmelig. Udover karteller findes der også andre former for aftaler, der begrænser konkurrencen mellem virksomheder.
Her kan du læse om de mest gængse former for overtrædelser af konkurrenceloven. Hvis du har oplevet en eller flere af nedenstående indikationer, vil vi meget gerne høre fra dig.
|
|
Lyt til vores podcast om konkurrenceloven Vicedirektør og chefjurist, Bitten Thorgaard Sørensen, fortæller om, hvad du må og ikke må. |
Kartelaftaler
Prisaftaler
To eller flere konkurrerende virksomheder aftaler indbyrdes hvad deres varer eller ydelser skal koste og ensretter dermed priserne over for kunderne. Det kan fx dreje sig om aftaler om ens prisforhøjelser, ens rabatter, eller en aftale, der forbryder deltagerne at give rabatter. Prisaftaler kan fx vise sig ved:
- Priserne stiger generelt hos alle udbydere uden en naturlig forklaring fx i form af råvareprisstigninger og lignende.
Begrænsning af produktion eller salg
En række virksomheder eller en branche aftaler hvad eller hvor meget de enkelte virksomheder må producere eller sælge, for på den måde at forhøje priserne eller undgå prisfald. Det kan fx vise sig ved:
- Det aftales, hvor meget den enkelte virksomhed må producere, og der skal meldes udsolgt, når produktmålet er nået. Købere tvinges enten til at købe hos andre eller komme på venteliste.
Markedsdelingsaftaler
To eller flere virksomheder aftaler at dele markedet imellem sig og ikke være aktive på hinandens områder. Det kan fx være en geografisk opdeling, en opdeling efter kundekategorier eller andet. Markedsdelingsaftaler kan fx vise sig ved:
- En virksomhed uden for lokalområdet siger nej til at udføre en opgave, selv om der ikke umiddelbart er en forretningsmæssig grund til det.
Tilbudskoordinering
To eller flere virksomheder aftaler på forhånd, hvem der afgiver tilbud. Man aftaler også typisk på forhånd hvem, der skal vinde opgaven og til hvilken pris. Tilbudskoordinering kan fx vise sig ved:
- To forskellige, konkurrerende virksomheder giver næsten ens tilbud.
- En virksomhed sender kalkulationer eller priser til en eller flere af de andre virksomheder, som deltager i samme udbud. Det sker for at sikre, at tilbudsprisen holdes oppe. Det kan også ske som en vennetjeneste i form af de såkaldte ’lånepriser’, fordi en virksomhed ikke kan nå at beregne et tilbud.
- En nystartet virksomheds pris på en opgave er mærkbart lavere end de etablerede virksomheders, hvilket kan være et tegn på, at de andre har indgået ulovlige aftaler.
- En virksomhed, som er valgt til udføre en opgave, trækker sig tilbage uden plausibel forklaring.
Andre former for overtrædelser af konkurrenceloven
Bindende videresalgspriser
En leverandør aftaler en mindstepris med sine forhandlere. Det er som oftest – men ikke altid – leverandøren, der fx med trusler om leveringsstandsning mv. presser forhandlerne til at tage bestemte priser. Bindende videresalgspriser viser sig fx ved:
- Priser på mærkevarer er ens fra forretning til forretning, og det er aldrig – eller kun sjældent (jubilæumstilbud etc.) – muligt at købe under de vejledende priser.
- Det gælder også aftaler om at følge leverandørernes vejledende priser.