Artikel

Clear and Intuitive Disclosures Benefik Consumers on Online Marketplaces

Et nyt EU direktiv øger gennemsigtigheden på onlinemarkedspladser ved at kræve, at vigtige oplysninger til forbrugerne er let tilgængelige. Tydeligheden, og dermed effekten, af oplysningerne kan variere betydeligt alt efter, hvordan de præsenteres. I artiklen fremlægges resultaterne af en adfærdsvidenskabelig undersøgelse, som sætter fokus på oplysninger om betalte søgeresultater på lister med søgeresultater.

Betalt rangering indebærer, at virksomhederne betaler ekstra for at få en højere placering i søgeresultaterne på online markedspladser. Hvis forbrugere ikke ved, at virksomheder kan betale sig til en bedre placering, så er der en risiko for, at de bliver vildledt. Risikoen kan begrænses, hvis der stilles krav om transparens. Men hvad kræver det, før forbrugerne bliver opmærksomme på og forstår oplysningerne om, hvad rangeringen bygger på?

Denne undersøgelse viser, at let tilgængelige oplysninger næsten tredobler andelen af forbrugere, som er opmærksomme på betalte søgeresultater sammenlignet med de nuværende krav til forbrugeroplysninger.