Afgørelse
Nummer
19/07334
Emner
- Betalingsloven §121
Påbud om ophør af gebyropkrævning – Proshop ApS
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbyder Proshop ApS at ophøre med at opkræve gebyrer for sine kunders betalinger med betalingskort i strid med betalingslovens § 121, stk. 3.
I forbindelse med virksomhedens opkrævning af gebyrer for brug af betalingskort påbyder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i henhold til betalingslovens § 145, stk. 2, Proshop ApS, såfremt det ikke allerede er sket, at ophøre med at opkræve gebyrer for sine kunders betalinger med betalingskort i strid med betalingslovens § 121, stk. 3.
Proshop ApS påbydes fremover at afstå fra en adfærd, der har samme eller tilsvarende formål eller følge, som beskrevet ovenfor.