Afgørelse

Nummer
2:8032-345, 2:8032-348

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Aftaler mellem Telia Stofa A/S og 6 antenneforeninger

Telia Stofa's aftaler med antenneforeninger skal ændres

Pressemeddelelse - 15. december 1999

Konkurrencerådet har i dag godkendt en aftalemodel, som Telia Stofa har brugt ved aftaler med fire antenneforeninger om udbygning af eksisterende antenneanlæg. Aftalens bestemmelse om det beløb, som antenneforeningerne skal betale ved aftalens ophør, skal dog ændres.

Formålet med aftalerne er at udbygge en stærkere infrastruktur og et konkurrencedygtigt udbud i forhold til først og fremmest konkurrenten Tele Danmark.

Ifølge aftalemodellen betaler Telia Stofa for udbygningen af antenneforeningernes anlæg mod til gengæld af få ejendomsret samt dispositionsret over den udbyggede del. Dispositionsretten giver Telia Stofa eneret til at udbyde såkaldte "nye tjenester" (digital radio og TV, pay-per-view etc.) på den udbyggede del af nettene. Aftalerne er uopsigelige indtil 5 år fra indgåelsen, hvorefter de kan opsiges med 12 måneders varsel. Konkurrencerådet fandt, at denne bindingsperiode var rimelig set i forhold til Telia Stofa's investeringer.

Derimod har Konkurrencerådet ikke godkendt en anden aftalemodel, som har samme formål som den første model. Det skyldes, at efter denne model er aftalerne uopsigelige i henholdsvis 8 og 20 år og kan først opsiges med 5 års varsel. For øjeblikket har Telia Stofa indgået den type aftaler med 2 antenneforeninger.

Så lange bindingsperioder er konkurrencebegrænsende, bl.a. fordi de i en lang periode udlukker antenneforeningerne fra at indgå aftaler med andre selskaber om nye udbud, som kan være teknisk og prismæssigt mere fordelagtige.