Afgørelse
Nummer
2:8032-284
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
ELBODANs kædesamarbejde
Fritagelse til Elbodan-kædeaftale
Pressemeddelelse - 15. december 1999Konkurrencerådet har i dag godkendt Elbodan-kædens vedtægter og aftale om samhandel. Kæden kendes for kædeforretningerne Lysmesteren, Elkøb, Service-Ringen og IP Detail, der handler med bl.a. belysning, elartikler og hårde hvidevarer. Desuden indgår elgrossistvirksomheden Elgrodan i kædesamarbejdet.
Visse bestemmelser er dog konkurrencebegrænsende og skal udgå. I vedtægterne drejer det sig om et særligt krav til omsætningens størrelse i forbindelse med optagelse og overdragelse af virksomheder.
Endvidere skal 2 bestemmelser i aftalen ophæves. Det drejer sig om et forbud mod videresalg til andre forhandlere vedrørende varer, som kæden har opnået eneforhandlerret til samt en bestemmelse, der giver kæden mulighed for at boykotte bestemte leverandører.