Afgørelse
Nummer
2:8032-2, 2:8032-110
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
Overenskomst for UBOD og aftale mellem UBOD og Copy-Dan Kabel TV
Aftale om kabeldistribution godkendt
Pressemeddelelse - 15. december 1999
Konkurrencerådet har i dag godkendt en overenskomst mellem en række radio- og tv-selskaber - organiseret i foreningen UBOD - samt disses aftale med Copy-Dan Kabel- TV om parternes rettigheder efter ophavsretsloven ved distribution af programmer i kabelnettene.
Radio- og tv-selskaberne samt de ophavsmænd, der er samlet i Copy-Dan (forfattere, dramatikere, forlæggere, musikere osv.), er ifølge ophavsretsloven tillagt rettigheder ifm. udsendelse af deres værker i kabelnet.
De to aftaler begrænser deltagernes mulighed for selv at forhandle vederlag for deres rettigheder. Aftalerne blev imidlertid godkendt, fordi de styrker distributionen af radio- og tv-programmer i kabelnettene. Uden aftalerne ville de hen ved 7000 antenneforeninger skulle indgå individuelle aftaler med hver enkelt radio- og tv-kanal. Balancen i aftalerne mellem ophavsmænd og antenneforeningerne sikres ved, at spørgsmål om tarifferne kan indbringes for Ophavsretslicensnævnet.