Afgørelse

Nummer
2:8032-596/hh

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
  • § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling

Tele Danmark Mobils standard storkundekontrakt

Tele Danmark Mobil skal ophæve rabataftaler med storkunder

Pressemeddelelse - 16. juni 1999

Konkurrencerådet har i dag besluttet, at Tele Danmark Mobil (TDM) skal ophæve dele af sine rabataftaler med storkunder.

Aftalerne sikrer storkunder høje rabatter og gratis ydelser, hvis de samler og øger deres forbrug af mobil telefoni tjenester hos TDM. Konkurrencerådet fandt, at aftalerne er konkurrencebegrænsende, da de binder storkunderne til TDM. Dermed gør aftalerne det vanskeligt for andre operatører at trænge ind på markedet.

Rådet har derfor krævet, at TDM skal ophæve dele af storkundeaftalerne om rabatter og gratis ydelser.