Afgørelse

Nummer
2:8032-568/El/Service

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Kontrakt mellem RKI Kreditinformation AS og Advokaternes Serviceselskab AS

Aftale mellem RKI Kreditinformation og Advokaternes Serviceselskab skal ophæves

Pressemeddelelse - 21. juni 2000

Konkurrencerådet har ophævet en aftale mellem RKI Kreditinformation og Advokaternes Serviceselskab.

Advokaternes Serviceselskab (AS) er oprettet af Advokatsamfundet og tilbyder serviceydelser til advokatvirksomheder. RKI Kreditinformation (RKI) indsamler, registrerer og sælger kreditoplysninger om private personer og virksomheder.

RKI må ifølge aftalen ikke drive inkassovirksomhed og må heller ikke tilbyde andre advokater eller inkassovirksomheder gunstigere priser og vilkår end dem, der er aftalt mellem RKI og AS. Omvendt må medlemmer af AS ikke indgå aftaler eller på anden måde samarbejde med andre kreditoplysningsbureauer.

Disse bestemmelser begrænser adgangen til markedet for andre kredit-oplysningsbureauer og inkassovirksomheder og skal derfor ophæves.