Afgørelse

Nummer
2:8032-453

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

DLGs vedtægter

DLG´s vedtægter godkendt med ændringer

Pressemeddelelse - 26. april 2000

Konkurrencerådet har i dag besluttet, at Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG) skal ændre den del af sine vedtægter, der regulerer forholdet mellem selskabet og dets B- og D-medlemmer.

DLG indkøber en række varer, især grovvarer, til sine medlemmer. B- og D-medlemmer er selvstændige andelsgrovvareforeninger, mens de fleste af DLG’s øvrige medlemmer er landmænd.

Rådet fandt, at vedtægterne indeholder konkurrencebegrænsninger. Vedtægterne betyder, at B- og D-medlemmerne kun kan træde ud af DLG med op til 2½ års varsel, og medlemmernes indbetalte kapital er herudover bundet i op til 10 år efter udtræden. Dette begrænser medlemmernes adgang til at skifte leverandør og er unødvendig for driften. Derfor begrænser det konkurrencen.

DLG skal på denne baggrund forkorte udtrædelsesvarslet, så den maksimalt er 2 år Andelskapitalen skal endvidere udbetales i lige store rater over maksimalt 5 år efter udtræden.