Afgørelse

Nummer
3/1120-0289-0097/SEK/MEM

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Danske kroer og hoteller

Danske Kroer og Hoteller har overtrådt konkurrenceloven

Pressemeddelelse - 21. december 2005

Konkurrencerådet har i dag afgjort, at Dansk Kroer og Hoteller har overtrådt konkurrenceloven ved at kræve, at deres medlemmer overholder en fast mindstepris på værelserne.

Danske Kroer og Hoteller er et salgs- og markedsføringssamarbejde mellem 89 selvstændige kroer og hoteller. Samarbejdet omfatter blandt andet kæder som Dansk Kroferie, City Hotels og Classic Hotels.

Danske Kroer og Hotellers vedtægter indeholder bestemmelser om, at medlemmerne ikke må udleje værelser under en mindstepris, som er fastsat af Danske Kroer og Hoteller. Medlemmerne må heller ikke annoncere eller skilte med værelsespriser, som er under den fastlagte mindstepris. Hvis medlemmerne ikke overholder disse krav, kan det medføre eksklusion fra Danske Kroer og Hoteller.

Vedtægterne har betydet, at medlemmerne af Danske Kroer og Hoteller ikke har konkurreret på værelsesprisen. Der har med andre ord været tale om en kartelaftale. Konkurrencerådet har derfor påbudt Danske Kroer og Hoteller at ophæve disse krav til mindstepriser.