Afgørelse
Nummer
BITE-13/12758
Emner
- § 12 - Fusionskontrol
Godkendelse af Davidsen Tømmerhandels A/S’ overtagelse af Vejen Trælasthandel A/S
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 3. januar 2014 en almindelig anmeldelse af en transaktion, hvorved Davidsens Tømmerhandel A/S (herefter ”Davidsen”) erhverver enekontrol over den af Vejen Trælasthandel A/S (herefter ”Vejen Trælasthandel”) hidtil under navnet ”Trælasten” drevne virksomhed, jf. konkurrencelovens § 12 b. Anmeldelsen var fuldstændig den 3. januar 2014.
Transaktionen indebærer, at Davidsen gennem en aktivoverdragelse erhverver samtlige aktiver i Vejen Trælasthandel. Overtagelsen omfatter som udgangspunkt samtlige aktiver i Vejen Trælasthandel bortset fra bl.a. dennes kapitalandele i Trælasten Nr. Aaby A/S samt Vejle Trælasthandel A/S ligesom immaterielle rettigheder, personbiler, debitorer, tilgodehavender og fast ejendom heller ikke indgår i overdragelsen.
Transaktionen udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. konkurrencelovens § 12 a, stk. 1, nr. 2).