Afgørelse

Nummer
TIFS-12/17619

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Fastsættelse og håndhævelse af mindstepriser i Stenderkæden

Frisørkæden Stender har modtaget et påbud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at ophøre med at bestemme mindstepriser for selvstændige indehavere af saloner, der er franchisetagere i Stender-kæden.

Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Bitten Thorgaard Sørensen, siger:

Der er en væsentlig forskel på at være ejer af en virksomhed, der har egne butikker, og at være franchisegiver. Når man har valgt en franchisestruktur, må man som franchisegiver ikke bestemme, hvilke priser butikkerne skal tage,
siger Bitten Thorgaard Sørensen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har på vegne af Konkurrencerådet afgjort, at frisørkæden Stender Administration ApS har overtrådt konkurrenceloven.

Ved at forpligte indehavere af saloner i Stenderkæden til at overholde bestemte mindstepriser, har franchisegiveren Stender Administration ApS begrænset de selvstændige frisørers mulighed for at konkurrere på prisen.