Afgørelse
Nummer
METS-15/05790
Emner
- § 12 - Fusionskontrol
Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Mollerup Mølle A/S’ overtagelse af Hedegaard A/S’ foderfabrik i Skive
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 12. juni 2015 en forenklet anmeldelse af Mollerup Mølle A/S’ overtagelse af Hedegaard A/S’ foderfabrik i Skive.
Transaktionen gennemføres i henhold til indgået købsaftale mellem Mollerup Mølle og Hedegaard, hvorefter Mollerup Mølle erhverver enekontrol over Foderfabrik Skive, hvorved forstås samtlige aktiver og aktiviteter drevet fra Foderfabrik Skive, herunder bygninger, produktionsfaciliteter, driftsmateriel, medarbejdere, knowhow, varelager, inventar m.v.