Afgørelse
                            
                            
                        
                            Nummer
                            
                            19/02422
                        
Emner
- § 12 - Fusionskontrol
 
Godkendelse af Orkla Foods Danmark A/S' erhvervelse af 90 pct. af aktierne i Easyfood A/S
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 1. marts 2019 en anmeldelse af en fusion mellem Orkla Foods Danmark A/S og Easyfood A/S.
Fusionen finder sted ved, at Orkla Foods Danmark A/S (herefter Orkla Foods), som er 100 pct. ejet af Orkla ASA, erhverver 90 pct. af aktierne i Easyfood A/S (herefter Easyfood). Paasch Invest ApS, som er ejet af Flemming Paasch, der er administrerende direktør i Easyfood, bliver minoritetsaktionær og vil ikke blive tildelt særlige rettigheder, som indebærer fælleskontrol i konkurrenceretlig forstand. Orkla Foods erhverver dermed enekontrol over Easyfood.