Afgørelse

Nummer
BS-53152/2023-HJR og BS-53151/2023-HJR

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegraensende aftaler
  • § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling

Dom fra Højesteret: Konkurrencerådet mod Deutz AG og Aktieselskabet af 04.06.1965 (tidligere Diesel Motor Nordic A/S)

Højesteret har afgjort, at den tyske motorproducent, Deutz AG, og dens forhandler i Danmark, Diesel Motor Nordic, har overtrådt konkurrenceloven. De to virksomheders ulovlige adfærd påvirkede togtrafikken i Danmark til gene for passagererne.

Hent afgørelse Læs pressemeddelelse

Den tyske motorproducent Deutz og virksomhedens danske forhandler Diesel Motor Nordic har overtrådt konkurrenceloven. Begge virksomheder har overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, og Deutz har tilmed overtrådt forbuddet mod misbrug af dominerende stilling. Det har Højesteret netop afgjort.

I dommen skriver Højesteret om Deutz’ misbrug af dominerende stilling:

” Højesteret finder ligesom Sø- og Handelsretten, at konkurrencemyndighederne med rette har lagt til grund, at Deutz i 2010 iværksatte leveringsnægtelse og hindring af parallelhandel til Fleco af de unikke reservedele med henblik på at forhindre Fleco i at opfylde sin kontrakt med DSB. Ligesom Sø- og Handelsretten lægger Højesteret vægt på, at en ledende medarbejder i Deutz havde bestemt, at ”døren” skulle lukkes, og at hans medarbejdere skulle forsøge at ”skubbe forretningen over til DMN”, og på det efterfølgende forløb, som viser, at beslutningen blev effektueret konsekvent og systematisk af Deutz, herunder med sletning af reservedele i Deutz’ bestillingssystem, løbende monitorering af blokeringens effektivitet samt kontakt til blandt andet DMN om blokeringen.”

Om den konkurrencebegrænsende aftale, indgået mellem Deutz og Diesel Motor Nordic, skriver Højesteret:

”Højesteret finder ligesom Sø- og Handelsretten, at aftalen skulle sikre DMN absolut områdebeskyttelse, og at aftalen derfor efter sin karakter i den givne markedsmæssige sammenhæng objektivt bedømt rummede et sådant potentiale af konkurrenceskadelige virkninger, at det ikke er fornødent at påvise faktisk indtrådte skadevirkninger.”

Sagen har verseret længe ved de danske domstole. Konkurrencerådet traf sin afgørelse i 2013, og den blev stadfæstet af Konkurrenceankenævnet i 2013 og umiddelbart efter anket til Sø- og Handelsretten, som ligeledes stadfæstede afgørelsen i 2021. Sagen blev anket videre til Østre Landsret, som i 2023 hjemviste sagen til fornyet behandling hos konkurrencemyndighederne. Den dom ankede Konkurrencerådet til Højesteret samme år.

I sagen havde Europa-Kommissionen bedt om at afgive indlæg for Højesteret med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af konkurrencereglerne i EU’s medlemslande. Det er første gang nogen sinde, at Europa-Kommissionen har afgivet indlæg i en konkurrencesag for en dansk domstol.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmeldte i december 2013 Deutz og Diesel Motor Nordic til politiet for strafferetlig forfølgning af overtrædelsen. Den strafferetlige forfølgning har afventet den endelige afklaring af, hvorvidt der var tale om en overtrædelse.

Sagens forløb

I 2010 hindrede Deutz og selskabets officielle forhandler i Danmark, Diesel Motor Nordic, den danske virksomhed Fleco i at modtage en række Deutz-reservedele til renovering af motorerne i DSB’s IC3-tog. Fleco deltog i det konsortium, som havde vundet opgaven.

Konsekvensen af adfærden var blandt andet, at en del motorer havarerede, fordi de ikke kunne repareres i tide, til gene for togpassagererne.

Ved at nægte at levere til Fleco og ved at forhindre Fleco i at parallelimportere fra andre leverandører var Deutz og Diesel Motor Nordic skyld i, at Fleco ikke kunne få adgang til de nødvendige reservedele til DSB’s IC3-motorer. De to selskaber pressede på den måde DSB til at købe reservedelene til højere priser hos Diesel Motor Nordic samt bestille reservedele til andre motorer, som DSB selv måtte modificere, så de kunne benyttes i IC3-togene.

Det fremgår blandt andet af bevismaterialet, at en virksomhed i det konsortium, som havde vundet ordren hos DSB, havde forsøgt at bestille Deutz-reservedele hjem. Virksomheden fik oplyst, at den kun kunne få dem, hvis den købte dem via Diesel Motor Nordic. Da virksomheden gjorde det, fik den af vide, at ordren alligevel ikke kunne leveres, fordi reservedelene skulle retur til Deutz for at blive sikkerhedsgodkendt. En intern mail hos Diesel Motor Nordic afslørede dog, at historien om sikkerhedsgodkendelsen var usand, og at reservedelene i virkeligheden var gemt væk ”i et hjørne eller på loftet” hos Diesel Motor Nordic for at beskytte Diesel Motor Nordics forretningsmuligheder med DSB.

Det lykkedes kun konsortiet at få leveret reservedele i få tilfælde, dels ved at bestille ganske få reservedele ad gangen, dels ved at lyve om, hvor de skulle anvendes.

  

Særligt om den vertikale gruppefritagelse

Dommen fra Højesteret er blandt andet principiel i forhold til fortolkningen af Europa-Kommissionens vertikale gruppefritagelsesforordning. Herom skriver Højesteret:

”Højesteret finder, at aftalen – hvis den ikke var undtaget gruppefritagelsen allerede i medfør af gruppefritagelsesforordningens artikel 3 – ville være undtaget den vertikale gruppefritagelse efter sin karakter, uanset at den som nævnt ikke går ud på at forbyde DMN selv, men andre af Deutz’ forhandlere, at foretage passivt salg til DSB.”

Tidligere i sagsforløbet hjemviste Østre Landsret sagen til fornyet behandling i Konkurrencerådet. Østre Landsret henviste blandt andet til, at aftalen kunne være fritaget fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i medfør af EU’s vertikale gruppefritagelse, der gælder for visse aftaler mellem fx leverandører og forhandlere.

Europa-Kommissionen har i Højesteret støttet Konkurrencerådet og givet udtryk for, at den er uenig i Østre Landsrets tolkning af den vertikale gruppefritagelsesforordning. Kommissionen har afgivet både skriftligt og mundtligt indlæg om sagen i Højesteret. Det er første gang, Kommissionen har afgivet indlæg i en konkurrencesag for en dansk domstol, og det er kun noget, Kommissionen gør, hvis den vurderer, at det er nødvendigt for at sikre ensartet anvendelse af konkurrencereglerne i EU’s medlemslande.

Det fremgår af dommen, at Højesteret er enig i Kommissionens fortolkning af gruppefritagelsesforordningen, hvorefter en aftale, der begrænser passivt salg og hindrer parallelhandel (absolut områdebeskyttelse), ikke kan fritages efter den vertikale gruppefritagelse.

Ankehistorik