Afgørelse

Nummer
SØK-9150-00002-21

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegraensende aftaler

Axel Kaufmann ApS - bøde på 6 millioner kr. - to personlige bøder på hver 120.000 kr. - informationsudveksling

Tøjforhandleren Axel Kaufmann ApS har erkendt at have overtrådt konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Virksomheden betaler 6 millioner kroner i bøde, og to ledende medarbejdere betaler hver 120.000 kroner i bøde.

Kaufmann har betalt 6 millioner kroner for at have overtrådt konkurrenceloven ved at udveksle oplysninger om blandt andet priser med en konkurrent. Endvidere har to ledende medarbejdere fra Kaufmann hver betalt 120.000 kroner i bøde for at have medvirket til overtrædelsen.

Sagen indgår i et sagskompleks, hvor Hugo Boss ulovligt har udvekslet information med de to forhandlere Kaufmann og Ginsborg om priser, rabatter og/eller mængder ved fremtidige udsalg. Hugo Boss er leverandør til de to tøjforhandlere, men er også konkurrent, da Hugo Boss sælger Boss-produkter i egne butikker.

Hugo Boss og Kaufmann har udvekslet informationer fra januar 2014 til november 2017.

I 2020 afgjorde Konkurrencerådet, at flere tøjforhandlere, herunder Kaufmann, havde overtrådt konkurrenceloven. Siden har Konkurrenceankenævnet samt Sø- og Handelsretten stadfæstet, at informationsudvekslingen var ulovlig.

Det er National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som står for den strafferetlige forfølgelse af sagerne.

Ankehistorik