Afgørelse
Nummer
xx
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
- § 23 j (tidligere § 23 b) – Bødeforelæg
Adidas Danmark A/S (Sportgoods A/S) har i januar 2002 vedtaget en bøde på 500.000 kr. for anvendelse af bindende videresalgspriser over for selskabets forhandlere af sportsbeklædning og – udstyr og derved udelukke priskonkurrence på Adidas produkter.
Sagen startede, da Konkurrencestyrelsen i december 1999 under et uanmeldt kontrolbesøg i virksomheden fandt materiale, som tydede på, at virksomheden bestemte detailforretningernes priser.
Baggrunden for det uanmeldte kontrolbesøg var, at en forudgående undersøgelse af detailpriserne på Adidas produkter viste, at priserne stort set var identiske over alt i Danmark. Samtidig havde Konkurrencestyrelsen fået informationer om, at Adidas Danmark A/S nægtede at sælge Adidas produkter til detailforretninger, der ikke ville følge de videresalgspriser, som Adidas Danmark A/S krævede.