Afgørelse

Nummer
xx

Emner

  • § 23 j (tidligere § 23 b) – Bødeforelæg
  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Miele A/S - bøde på 1,2 mio. kr. - to personlige bøder á 20.000 kr. - bindende videresalgspriser og hindring af parallelimport

Miele A/S har vedtaget et bødeforlæg på 1,2 mio. kr., for at have fastsat bindende videresalgspriser og hindring af parallelimport. Herudover har to ledende medarbejder hver vedtaget et bødeforlæg på 20.000 kr.

Miele A/S skal betale en bøde på 1,2 millioner kroner for at overtræde konkurrenceloven. Ved at indgå ulovlige prisaftaler har selskabet begrænset forbrugernes mulighed for at forhandle sig frem til lavere priser på Mieles produkter. To personer fra ledelsen accepterer samtidig hver bøder på 20.000 kroner.

Miele har i en række tilfælde aftalt med forhandlere, at de skulle hæve priserne på Mieles produkter. Og i mindst ét tilfælde har Miele medvirket til at hindre parallelimport.

Ved at aftale priserne på produkterne og ved at hindre parallelimport har Miele begrænset konkurrencen på det danske marked for hvidevarer.

Lovovertrædelserne fandt sted i en periode på mindst et år og ophørte i henholdsvis midten af 2009 og marts 2010.

Efter at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde gennemført en kontrolundersøgelse, politianmeldte styrelsen i 2011 Miele for brud på konkurrencereglerne.

Bødens størrelse afspejler blandt andet, at Miele efterfølgende har samarbejdet med myndighederne i forbindelse med efterforskningen af sagen.