Afgørelse

Nummer
2:801-92/jbh

Afvisning af klage over, at Vejle Amt skaber ulige og unfair konkurrence for apotekerne

Klage over Vejle Amt skaber ulige og unfair konkurrence for apotekerne godkendes ikke

Rådsmødet den 17. juni 1998

Konkurrencestyrelsen modtog i april 1998 en henvendelse fra en apoteker, som anmodede om en vurdering af, om Vejle Amt skaber ulige og unfair konkurrence for apotekerne, idet amtets sygehuse vederlagsfrit udleverer nærmere defineret behandlingsmedicin til bestemte patientgrupper selv om patienterne ikke er indlagt på sygehuset.

Vejle Amt har oplyst, at der er indgået en aftale mellem Amtsrådsforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner og med godkendelse af Sundhedsministeriet og Lægemiddelstyrelsen, om fælles udleveringspraksis fra sygehuse for en række lægemidler til en begrænset gruppe patienter (cancer-, organtransplanterede- og HIV/AIDS patienter samt patienter med væksthormonmangel). Baggrunden for ordningen er, at det i takt med udviklingen af moderne behandlingsmetoder er blevet sværere at afgrænse, hvornår sygehusbehandlingen begynder og slutter, og dermed hvem der har udgiftsforpligtelsen.

Vejle Amt har endvidere oplyst, at den udleveringspraksis, der trådte i kraft den 1. januar 1998, skal ses som en midlertidig løsning på problemerne om udgiftsfordelingen på medicinområdet og den endelige opgavefordeling forventes at finde sted i forbindelse med arbejdet i Sundhedsministeriets Medicinudvalg.

Den nye udleveringspraksis medfører, at når Lægemiddelstyrelsen placerer et lægemiddel i en bestemt udleveringsgruppe, har styrelsen vurderet, at behandlingen bør foregå i sygehusregi og de pågældende præparater udleveres derfor vederlagsfrit til patienterne fra sygehuset i forbindelse med undersøgelse og /eller kontrol, selvom behandlingen rent fysisk foregår i patientens hjem. Det er sygehusafdelingen, som styrer behandlingen med det pågældende præparat.

Konkurrencestyrelsen har efter en samlet bedømmelse fundet, at den midlertidige aftale har et specielt og meget begrænset omfang i forhold til den samlede lægemiddelomsætning og at den ikke efter det foreliggende ses at påvirke konkurrenceforholdene. Konkurrencestyrelsen har derfor meddelt klageren, at styrelsen ikke finder at der er grundlag for at foretage sig yderligere i sage