Afgørelse

Nummer

Emner

  • § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling
  • § 15 - Afvisning

Klage over leveringsnægtelse af BYG Datas malerkalkulationsprogram

Klage over leveringsnægtelse af malerkalkulationsprogrammet fra Byg data afvist.

Rådsmødet den 30. september 1998

Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning har klaget over ikke at kunne få leveret et edbsoftware malerkalkulationsprogram fra Byggeriets Arbejdsgivere – BYG Data.

Konkurrencestyrelsen har meddelt klageren, at styrelsen ikke på det foreliggende grundlag finder, at BYG Datas leveringsnægtelse af malerkalkulationsprogrammet er misbrug af dominerende stilling, jf. § 11, da BYG Data ikke ses at udøve en dominerende stilling på markedet for kalkulationsprogrammer.

Styrelsen er umiddelbart af den opfattelse, at det omhandlede malerkalkulationsprogram, blot er et af mange kalkulationsprogrammer, der efter det oplyste fra Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning primært er udarbejdet som en service for BYGs medlemmer til udregning af tilbud mv., og alene indeholder data baseret på faktiske overenskomst- og lovgivningsmæssige bestemmelser.

Da der generelt findes en lang række kalkulationsprogrammer, der bl.a. kan anvendes til udregning af tilbud mv. i lighed med BYG Datas kalkulationsprogram, fandt styrelsen ikke, at BYG Datas kalkulationsprogram i det væsentlige adskiller sig fra øvrige kalkulationsprogrammer på markedet.