Afgørelse

Nummer
x

Emner

  • § 2 - Offentlig regulering
  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
  • § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling
  • §11 a - Konkurrenceforvridende støtte
  • § 12 - Fusionskontrol
  • § 15 - Afvisning
  • § 16 a - tilsagnsafgørelser
  • § 23 j (tidligere § 23 b) – Bødeforelæg
  • Konkurrenceloven generisk
  • § 9 ikke indgrebserklaering

Prioritering af anmeldelser af aftaler indgået inden 1. januar 1998

Rådsmødet den 26. august 1998

1. Resumé

Den 1. juli 1998 udløb fristen for at anmelde konkurrencebegrænsende aftaler indgået inden den 1. januar 1998. Konkurrencestyrelsen modtog 845 anmeldelser indeholdende 1070 aftaler. Dette medfører, at der må foretages en prioritering af aftalerne. Der forventes at tage et par år at behandle anmeldelserne – i Sverige tog det således 4 år, men styrelsen vil stræbe efter en hurtigere behandling i Danmark.

Styrelsen har i en pressemeddelelse orienteret om de indkomne anmeldelser.

2. Beslutning

Rådet tog de opstillede retningslinjer for prioritering til efterretning.

3. Sagsfremstilling

Ifølge konkurrencelovens overgangsbestemmelser skulle konkurrencebegrænsende aftaler indgået inden den 1. januar 1998 anmeldes til styrelsens senest den 30. juni 1998. De fleste af disse anmeldelser – i alt 845 - blev anmeldt denne dag. Som det fremgår nedenfor indeholdt nogle anmeldelser mere end 1 aftale. Det skyldes bl.a., at nogle virksomheder har anmeldt sine aftaler samlet, og at der i nogle anmeldelser en række enslydende aftaler som den anmeldende virksomhed har indgået med forskellige samarbejdspartnere. Anmeldelserne indeholder derfor tilsammen 1070 aftaler.

Styrelsen har nu fået registreret alle anmeldelserne, og lavet følgende foreløbige oversigt:

Aftaletype

 

Mellem 2 virksomheder

389

Mellem 3 eller flere virksomheder

191

Brancheforeninger

183

Elselskabs bestemmelser

10

Uoplyst

72

I alt

845

 

Omsætning (mio. kr.)

 

0-150

25

150-500

33

500-1000

34

1000-3000

65

Over 3000

262

Uoplyst

426

I alt

845

 

Antal aftaler i samme ansøgning

 

1

696

2

36

3

17

4

15

5

8

Flere end 5

12

Uoplyst

61

I alt

845

 

Ansøgt om

 

§ 8, stk. 1, fritagelse

238

§ 9, ikke indgreb -

644

fritagelse, hvis nej til ikke indgreb

627

§ 11, 4-erklæring

149

 

Flest anmeldelser kom fra den finansielle sektor med 200 anmeldelser, mens detail- og engroshandel bidrog med godt 100. Fødevaresektoren bidrog med ca. 80, bygge- og anlæg med 65, post og telekommunikation med 45, kemisk industri med 35 og ejendomshandel med 35.

4. Vurdering

Det store antal anmeldelser medfører, at sagerne må prioriteres. Styrelsen finder at følgende anmeldelser/aftaler må prioriteres:

  • Principielle eller repræsentative sager, hvis afgørelse føjer noget nyt til eller fastslår praksis og kan danne model for afgørelserne i andre sager.
  • Oplagte sager, der hurtigt kan skabe en sådan praksis, herunder hard-core sager – det vil sige sager indeholdende grove konkurrencebegrænsninger, der erfaringsmæssigt altid medfører skadelige virkninger for konkurrencen, fx horisontale prisaftaler og markedsdelingsaftaler (EU’s sorte liste)
  • Sager af stor samfundsmæssig betydning, herunder sager med stor omsætning i de berørte virksomheder.
  • Sager hvor skadevirkningerne vurderes at være betydelige for de virksomheder eller forbrugere, der rammes af en konkurrencebegrænsning
  • Sager, hvor parterne ønsker en hurtig afgørelse for at afklare deres fremtidige retsstilling. (I de fleste gamle sager spiller det ingen rolle for parterne, at der går lang tid, idet de nyder godt af overgangsbestemmelserne.)

Hvis flere sager har en sådan indbyrdes sammenhæng, at en samtidig behandling af dem vil være hensigtsmæssig, er dette også et relevant hensyn ved prioriteringen.