Afgørelse

Nummer
J.nr. 2:

Klage over Dansk Sportsdanserforbund afvist

Klage over, at Dansk Sportsdanserforbund (DS) har stillet sig i vejen for, at et hold tyske dansere deltog i et af DOF arrangeret dansestævne i Sakskøbing afvist da klagen under henvisning til, at DS i det konkrete tilfælde alene har varetaget amatørsportslige hensyn, og at der således ikke er tale om erhvervsvirksomhed, der ifølge konkurrencelovens § 2 er omfattet af lovens bestemmelser.

Danselærer Organisationernes Forening (DOF) har klaget over, at Dansk Sportsdanserforbund (DS) har stillet sig i vejen for, at et hold tyske dansere deltog i et af DOF arrangeret dansestævne i Sakskøbing.

De pågældende dansere er organiseret i det tyske sportsdanserforbund DTV, der kræver, at invitationer til at deltage i udenlandske arrangementer skal godkendes af det pågældende lands medlem af det internationale sportsdanserforbund IDSF - i Danmark DS.

DS har om baggrunden for afvisningen af de tyske dansere henvist til, at der er tale om et privat internationalt arrangement, og for den type arrangementer er det proceduren, at DS informeres om invitationer forud for arrangementet, hvilket ikke var sket i forbindelse med stævnet i Sakskøbing. Derfor havde man over for det tyske forbund oplyst, at arrangementet ikke var godkendt af DS.

Styrelsen har afvist klagen under henvisning til, at DS i det konkrete tilfælde alene har varetaget amatørsportslige hensyn, og at der således ikke er tale om erhvervsvirksomhed, der ifølge konkurrencelovens § 2 er omfattet af lovens bestemmelser.