Afgørelse

Nummer

Klage over Horsens Kommunes åbning af internetcafeer

Klage over, at Horsens Kommune i samarbejde med 2 skoler har åbnet 2 nye internetcaféer i kommunen, hvor unge i alderen 14-24 frit har adgang til en række pc-faciliteter, herunder Internet afvist, da  den omhandlede aktivitet var direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, jf. konkurrencelovens § 2, stk. 2, 1. pkt.

Ved brev af 7. januar 1999 har Horsens Internetcafé I/S klaget over, at Horsens Kommune i samarbejde med 2 skoler har åbnet 2 nye internetcaféer i kommunen, hvor unge i alderen 14-24 frit har adgang til en række pc-faciliteter, herunder Internet. Samarbejdet sker som led i, at kommunen af Det Tværministerielle Ungdomsudvalg er blevet udpeget til en af de kommuner, der har fået status som ungdomskommune og som forpligter sig til at gennemføre ungdomspolitiske forsøg inden for en række formulerede målsætninger, herunder "Ung adgang til informationsteknologi". Bevillingen til forsøgsordningen følger af en tilskudsordning, der direkte fremgår af Finansloven.

Styrelsen har i vedlagte brev af 15. april 1999 meddelt Horsens Internetcafé I/S, at den omhandlede aktivitet er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, jf. konkurrencelovens § 2, stk. 2, 1. pkt. og derfor ikke omfattet af konkurrencelovens forbudsbestemmelser.