Afgørelse
Nummer
ks
Familielandbrugets Forsikringsprogram
Afgørelse vedrørende en rammeaftale indgået mellem Tryg-Baltica og Dansk Familielandbrug, som giver medlemmer af Dansk Familielandbrug adgang til at tegne standardforsikringer med rabat i Tryg-Baltica.
Konkurrencestyrelsen har den 12. april 2000 truffet afgørelse vedrørende en rammeaftale indgået mellem Tryg-Baltica og Dansk Familielandbrug, som giver medlemmer af Dansk Familielandbrug adgang til at tegne standardforsikringer med rabat i Tryg-Baltica.
Ved afgørelsen er der meddelt Tryg-Baltica en ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9 for den anmeldte aftale, da den ikke, efter de forhold som Konkurrencestyrelsen har kendskab til, er omfattet af forbuddet i lovens § 6, stk.1.
Ved afgørelsen er der herved lagt vægt på, at det er frivilligt for medlemmerne af Dansk Familielandbrug, om de vil benytte sig af tilbuddet, at ikke-medlemmer kan tegne de samme forsikringer (dog uden rabat), samt at aftalen - med en markedsandel af skadesforsikringsmarkedet på under 1 % - ikke kan antages at påvirke konkurrencen på markedet.