Afgørelse

Nummer
2:801-438/Service, ms

Emner

  • § 15 - Afvisning

Klage over forbud mod anvendelsen af rabatter

Klage mod forbud af rabatgivning i forbindelse med en storkundeordning vedrørende salg af hunde- og kattefoder blev afvist, jf. § 14, stk.1,3.pkt.

Rådsmødet den 29. marts 2000

Konkurrencestyrelsen har modtaget en klage fra Sundby Dyrehandel over Premium Pet Foods ApS (nu Premium Pet Products Danmark ApS). Klagen skyldtes virksomhedens forbud mod forhandlerens rabatgivning i forbindelse med en "storkundeordning" vedrørende salg af hunde- og kattefoder til opdrættere.

Styrelsen indhentede oplysninger fra Premium Pet Products Danmark ApS. På baggrund af disse oplysninger vurderede styrelsen, at den aktuelle påvirkning af konkurrencen på markedet for hunde– og kattefoder (i forbindelse med Premium Pet Products Danmark ApS’ "storkundeordning") var af ringe betydning. Styrelsen fandt derfor ikke, under henvisning til konkurrencelovens § 14, stk.1,3. pkt., grundlag for yderligere undersøgelser i sagen.

Styrelsen underrettede imidlertid Premium Pet Products Danmark ApS om, at en igangværende omstrukturering, med muligheder for øget vækst i markedsandel og omsætning, kunne medføre, at virksomheden fremover kunne påvirke konkurrencen i større grad. Herunder også at virksomheden derfor burde være opmærksom på forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i konkurrencelovens § 6, stk.1, som også indebar et forbud mod bindende videresalgspriser.