Afgørelse
Nummer
2:8032-11/ mvn/industri
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
Samarbejdsaftaler mellem EMS A/S og henholdsvis ABB ALSTOM POWER FlowSystems A/S og Løgstør Rør
De indgåede aftaler mellem EMS A/S og henholdsvis ABB ALSTOM POWER FlowSystems A/S og Løgstør Rør om overdragelse af rettigheder og knowhow til systemerne til overvågning af fjernvarmerør er ikke i strid med konkurrencelovens § 6.
Konkurrencestyrelsen har den 4. december 2000 meddelt EMS A/S, at man ikke på det foreliggende grundlag finder, at de indgåede aftaler mellem EMS A/S og henholdsvis ABB ALSTOM POWER FlowSystems A/S og Løgstør Rør om overdragelse af rettigheder og knowhow til systemerne til overvågning af fjernvarmerør er i strid med konkurrencelovens § 6. Styrelsen har derfor meddelt en erklæring om ikke-indgreb, jf. konkurrencelovens § 9.
Konkurrencestyrelsen har lagt vægt på, at rettighederne til produkterne samt den hermed forbundne knowhow overføres til en selvstændig virksomhed, der kan operere uafhængigt af ABB ALSTOM POWER FlowSystems A/S og Løgstør Rør A/S. Blandt andet har disse to virksomheder ifølge det oplyste ingen ejerinteresser i EMS A/S, og aftalen forhindrer ikke EMS A/S’ mulighed for at sælge overvågningssystemerne til andre rørproducenter på markedet.
Konkurrencestyrelsen gør dog opmærksom på, at det vil være i strid med konkurrencelovens § 6, hvis ABB ALSTOM POWER FlowSystems A/S og Løgstør Rør A/S benytter medlemskab af EMS A/S’ bestyrelse eller af et teknisk diskussionsforum, oprettet mellem parterne, til at indgå aftaler, der samordner ABB ALSTOM POWER FlowSystems A/S og Løgstør Rør A/S markedsadfærd på markedet for rør, hvorpå de er konkurrenter.