Afgørelse
Nummer
2:800-469/Infra, tph
Tele Danmarks ændrede forretningsbetingelser for leje af faste kredsløb
Henstilling til Tele Danmark omkring deres henvisning til deres kunder, om sikkerhed i nettet i form af støjgener var nødvendigt at begrænse hastigheden på de faste kredsløb, kunne ikke godkendes.
Foranlediget af omtale i dagspressen og med baggrund i telefoniske henvendelser fra brancheaktører, undersøgte Konkurrencestyrelsen de nærmere omstændigheder omkring Tele Danmarks omgående indførelse af en ny teknik, der i form af indsættelse af filtre nedsætter hastigheden på de fastlinier (faste kredsløb), som selskabet udlejer til datatrafik.
Flere selskaber inden for telebranchen driver i dag virksomhed med at tilbyde opgradering af kredsløb, således at disse kan bruges til datatransmission og internetadgang. Dette udgør et nemt og billigt alternativ til at benytte Tele Danmarks egne højhastighedsforbindelser.
Konkurrencestyrelsen kunne konstatere, at Tele Danmark med henvisning til sikkerhed i nettet i form af støjgener fandt det nødvendigt at begrænse hastigheden på de faste kredsløb. Selskabet oplyste således i en e-mail sendt til kunderne den 6. april 2000, at dette ville ske øjeblikkeligt, og at kunderne fremover ville være henvist til et alternativ i form af indgåelse af aftaler om leje af rå kobber og samhusningsaftaler
Konkurrencestyrelsen meddelte på denne baggrund, at tiltaget umiddelbart i sig selv kunne udgøre et misbrug af dominerende stilling efter konkurrencelovens § 11, stk. 1, derved at der indførtes begrænsninger af den omhandlede karakter uden nogen form for varsel.
Der var i denne forbindelse henset til, at der ikke forekommer at være en saglig begrundelse for en umiddelbar ændring af en forretningspolitik, der har fungeret i flere år, uden at selskabet har fundet anledning til at ændre herpå.
Tele Danmarks stilling som klart dominerende udbyder af de omhandlede kredsløb bør i det mindste føre til, at en sådan ændring sker med et rimeligt varsel, og således at konkurrenter i hvert fald har haft mulighed for tidsmæssigt at tilbyde – den af Tele Danmark påpegede – alternative løsning, nemlig at indgå de nødvendige samtrafikaftaler.
Konkurrencestyrelsen henstillede derfor til Tele Danmark, at selskabet umiddelbart trak den varslede ændring tilbage og umiddelbart tilkendegav dette overfor de berørte kunder.
Dette skete ved Tele Danmarks udsendelse af en pressemeddelelse den 10. april 2000
Efterfølgende har Konkurrencestyrelsen indledt drøftelser med Tele Danmark med henblik på alternative løsningsforslag, der ikke udgør et konkurrenceretligt misbrug, og som baserer sig på vilkår, der er rimelige, saglige, objektive og konsekvent administrerede.