Afgørelse
Nummer
3:1120-0388-208/ld/Fødevarer og Finans
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
Allianz anmeldelse af Skafors vejledning 201
Allianz fik meddelt, at styrelsen ikke agtede at behandle Skafors vejledning 201, da Allianz ikke anvendte denne vejledning.
Konkurrencestyrelsen har meddelt Allianz (ALKA), at styrelsen ikke agter at behandle Skafors vejledning 201 om særlige sikringsforanstaltninger mod brand i erhvervs- og industrivirksomheder yderligere.
Forsikringsselskabet Allianz anmeldte vejledningen til Konkurrencerådet med anmodning om en ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9, subsidiært en individuel fritagelse efter lovens § 8. Anmeldelsen blev modtaget i juni 1998 og var omfattet af overgangsbestemmelsen i § 27, stk. 4. Vejledningen er vedtaget i regi af Forsikring & Pension, og Allianz/ALKA er medlem af F&P, men F&P vurderede, at det ikke var nødvendigt at anmelde den til Konkurrencerådet.
Vejledningen indeholder ud over en række tekniske forskrifter bl.a. bestemmelser om vejledende rabatsatser. De vejledende rabatter er i samråd med Konkurrencestyrelsen efterfølgende blevet ophævet. Konkurrencestyrelsen har herefter meddelt F&P, at det er styrelsens vurdering, at vejledningen er omfattet af gruppefritagelsen på forsikringsområdet.
Allianz/ALKA har efterfølgende meddelt Konkurrencestyrelsen, at selskabet ikke anvender Skafors vejledning 201. Konkurrencestyrelsen har derfor meddelt parterne, at der herefter ikke er anledning til at behandle anmeldelsen yderligere.