Afgørelse
Nummer
3:1120-0301-10, 3:1120-0388-168, 238, 239, 240 /industri/kra
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning´s faglige forbehold
Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning fik meddelt erklæring om ikke-indgreb, da deres faglige forbehold ikke var i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. Der var lagt vægt på at forbeholdenes indhold var af teknisk karakter, og at det var frivilligt for organisationens medlemmer, om de ville benyttet de nævnte forbehold.
Rådsmødet den 28. februar 2001
Konkurrencestyrelsen har den 29. januar 2001 meddelt Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning, at man på det foreliggende grundlag ikke finder, at deres faglige forbehold er i strid med konkurrencelovens § 6. Styrelsen har derfor meddelt organisationen en ikke-indgrebserklæring, jf. lovens § 9.
BKL anmeldelse omfatter fem forskellige sæt faglige forbehold, der anvendes af henholdsvis blikkenslagerbranchen, elektrikerbranchen, malerbranchen, murer- og entreprenørbranchen samt tømrer- og snedkerbranchen. Der er meddelt ikke-indgrebserklæring for alle de anmeldte faglige forbehold.
Forbeholdene berører ikke væsentlige konkurrenceparametre som f.eks. priser og rabatter, men indeholder primært bestemmelser af teknisk karakter. Endvidere er der ved afgørelsen lagt vægt på, at det er frivilligt for organisationens medlemmer om de vil benytte de nævnte forbehold.