Afgørelse

Nummer
3:1120-0100-123 /service/vis

Emner

  • § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling

Dansk Kørelærer-Union (DKU) og Dansk Trafikskole Materiel A/S (DTM) nægtelse af at optage annoncer i

DKU og DTM's nægtelse af at optage annoncer for trafiktesten.dk's CD-rom udgjorde ikke misbrug af dominerende stilling, da der ikke forlå særlige omstændigheder, som kunne begrunde misbrug af dominerende stilling.

Rådsmødet den 25. april 2001

Konkurrencestyrelsen har meddelt trafiktesten.dk v/ Thomas Elling, at DKU og DTM’s nægtelse af at optage annoncer for trafiktesten.dk’s CD-rom med materiale til teoriundervisning ikke udgør et misbrug af dominerende stilling, jf. konkurrencelovens § 11.

Styrelsen har vurderet, at DKU og DTM udgør en samlet økonomisk enhed, da de er del af samme koncern. DTM producerer produkter, der konkurrerer med klagers produkter.

Styrelsen finder, at det relevante marked er markedet for annoncering, der særligt henvender sig til kørelærere i Danmark. Styrelsen har vurderet, at DKU og DTM har en dominerende stilling på dette marked, da mellem 80-90 pct. af de danske kørelærere er organiseret i DKU og "Kørelæreren" er det eneste tidsskrift af sin art.

Da DKU og DTM udgør en samlet økonomisk enhed, finder styrelsen, at sagen skal vurderes i overensstemmelse med Konkurrenceankenævnets kendelse af 29. september 1998 "Dansk Sportsdykker Forbund ctr. Konkurrencerådet".

Styrelsen finder på baggrund af ankekendelsen, at nægtelse af at optage annoncer for konkurrerende produkter kun udgør misbrug af dominerende stilling, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Styrelsen finder ikke, at der i denne sag foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde at DKU og DTM har misbrugt deres dominerende stilling. Det følger af ovennævnte ankekendelse, at det forhold, at et blads position styrkes ved, at det er medlemsblad for en særlig målgruppe, ikke medfører, at der foreligger særlige omstændigheder, der betyder, at nægtelsen af at optage annoncer for konkurrerende produkter udgør misbrug af dominerende stilling.