Afgørelse

Nummer
2:801-357/fødevarer og finans/ke

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Klage over gebyr for indbetaling på girokort

Gebyr for indbetaling på girokort medførte ikke, at der konkurrenceretligt var grund til indgreb, da klager kunne have benyttet en række andre betalingsformer.

Rådsmødet den 31. januar 2001

Klage over gebyr for indbetaling på girokort

Styrelsen har afvist at gribe ind i over for BG Banks gebyr for indbetaling ved hjælp af girokort, der ikke er fortrykt. Klager fandt det konkurrenceforvridende, at sådanne betalinger kun kunne ske i en BG Bank eller på et postkontor til en pris af 8 kr., medens betaling ved hjælp af kreditors fortrykte girokort kan ske gennem eget pengeinstitut til en pris af 4 kr.

Styrelsen har henvist til, at der findes en række andre betalingsformer, som klager kunne anvende i stedet, fx homebankingprodukter, checks eller direkte betaling til kreditors pengeinstitut. På den baggrund kunne det særligt høje gebyr, som klager blev opkrævet i BG Bank/på posthuset, ikke føre til, at der konkurrenceretligt var grund til indgreb.