Afgørelse
Nummer
Vejledning til virksomheder i byggematerialebranchen om "konkurrencerigtige" aftaler
Pjece om øget konkurrence i byggematerialebranchen til virksomhederne.
Pressemeddelelse - 26. september 2001
Som led i Konkurrencestyrelsens arbejde med at øge konkurrencen i byggematerialebranchen, har styrelsen udarbejdet en pjece til virksomhederne i branchen om, hvordan de undgår at komme i konflikt med konkurrencereglerne, når de fx indgår samhandelsaftaler eller aftaler rabatter og bonus.
Det er styrelsens vurdering, at der er behov for, at virksomhederne tilpasser deres samhandelsbetingelser mv. til principperne i vejledningen. Den udsendes nu, så den kan nå at påvirke de igangværende forhandlinger mellem leverandører og deres kunder om samhandelsaftaler for leverancer af byggematerialer det næste år.
Pjecen kan findes på styrelsens hjemmeside www.ks.dk, eller bestilles ved henvendelse hos Konkurrencestyrelsen.
Hvis De vil vide mere, kan De ringe til kontorchef Sven Westh (33177057) eller fuldmægtig Christian Geel Andersen (33177169).