Afgørelse

Nummer
3:1120-0301-0111/Infrastruktur/tph

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Anmeldelse af aftale om telefoni mellem debitel og DLG

DLG og Debitel fik meddelt erklæring om ikke-indgreb i forhold til en aftale om etablering af et fælles samarbejde. Aftalens løbetid og en konkurrenceklausul medførte ikke en konkurrencebegrænsning i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.

Rådsmødet den 19. juni 2002

Konkurrencestyrelsen har i medfør af konkurrencelovens § 9 meddelt en ikke-indgrebserklæring til en mellem DLG og debitel indgået aftale om etablering af et fælles samarbejde om køb og salg af telefoniydelser og dermed forbundet virksomhed. Samarbejdet vil finde sted i et fælles ejet selskab, DLG-debitel I/S.

Ved aftalen overdrager DLG sin tidligere televirksomhed til det fælles selskab mod at debitel erlægger en given købesum og i øvrigt stiller sin know-how mv. til rådighed for det fælles selskab.

DLG med helejede datterselskaber har på den anden side forpligtet sig til ikke i aftaleperioden at konkurrere med det fælles selskab for så vidt angår telekommunikationsydelser mv.

Endvidere har DLG-koncernen forpligtet sig til at købe alle telekommunikationsydelser og hardware hos det fælles selskab DLG-debitel I/S.

Konkurrencestyrelsen har fundet - henset til parternes stilling på markedet og konkurrencesituationen på markedet som helhed - at aftalens løbetid og den omhandlede konkurrenceklausul ikke har sådanne mærkbare virkninger på markedet, at der etableres en konkurrencebegrænsning omfattet af konkurrencelovens § 6, stk. 1.