Afgørelse
Nummer
3/1120-0204-0104/Industri/do
Emner
- § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling
Fiat Automobiler Danmark A/S bonusssystem
Fiats bonussystem ville blive afløst af et nyt system, hvor rabatten ville være fast uanset den indkøbte mængde. Styrelsen fandt, at den nye kvartalsrabat ikke var problematisk i forhold til forbuddet mod misbrug af dominerende stilling.
Rådsmødet den 18. december 2002
Styrelsen har igennem en periode arbejdet på at fjerne bilimportørernes brug af loyalitetsskabende bonussystemer ved forhandlernes køb af reservedele.
Som et led i dette arbejde har styrelsen anmodet Fiat om at indsende sit bonussystem med henblik på en konkurrenceretlig vurdering.
Efter det nuværende bonussystem ydes forhandlerne en bonus hvert halve år på baggrund af et individuelt fastsat købsmål. Bonussen ydes i forhold til en progressiv skala, dvs. en højere målopfyldelse giver en større bonus i procent og kroner. Dette system har Fiat oplyst, at man senest pr. 31. december 2002 vil afvikle.
Systemet vil blive afløst af et system, hvor forhandlerne hvert kvartal får udbetalt en generel rabat på ca. pct. af det samlede kvartalskøb af reservedele. Rabatten vil være fast uanset den indkøbte mængde, hvorfor forhandlerne har ubegrænset adgang til at købe reservedele via alternative leverandører, uden at dette vil påvirke rabatsatsens størrelse.
Med hensyn til Fiat’s nye rabatsystem fandt styrelsen på det foreliggende grundlag ikke, at en kvartalsrabat af en så begrænset størrelse, der ydes til alle uafhængigt af den indkøbte mængde, er problematisk i forhold til konkurrencelovens § 11, stk. 1.
Styrelsen fandt derfor ikke ikke anledning til at foretage sig yderligere i sagen.