Afgørelse
Nummer
3:1120-0301-170/Fødevarer & Finans/lt
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
Fritagelse af Retsforliget af 15. maj. 2001
Søndagsavisen A/S og Nordjyllands Avisselskaber A/S, Aalborg Stiftstidende A/S og Nordjyske Distribution A/S fik meddelt erklæring om ikke-indgreb i forhold til aftale om retten til navnet "Søndagsavisen" i Nordjyllands amt.
Rådsmødet den 27. februar 2002
Styrelsen har meddelt Søndagsavisen A/S (SA) og Nordjyllands Avisselskaber A/S (NA), Aalborg Stiftstidende A/S (AS) og Nordjyske Distribution A/S (ND) en ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9, for et Retsforlig indgået mellem parterne.
Parterne i aftalen er alle selskaber, der bl.a. udgiver regionale eller lokale distriktsaviser.
Aftalen blev indgået efter en fogedretskendelse om retten til navnet " Søndagsavisen" i Nordjyllands Amt. Fogedretskendelsen gik imod NA, AS og ND. Ved aftalen forpligter NA,AS og ND sig til ikke at producere og udgive publikationer, hvor navnet "Søndagsavisen" indgår. Endvidere afstår SA fra på egen hånd at påbegynde udgivelse af publikationer i Nordjyllands Amt i en periode på godt 2 år frem til den 1. juli 2003.
Styrelsen har i forbindelse med vurderingen lagt vægt på, at forbuddet mod at bruge navnet " Søndagsavisen" ikke begrænser AS, NA og ND fra at udgive regionale gratisaviser blot navnet "Søndagsavisen" ikke indgår. Ved vurderingen af konkurrenceklausulen for SA har styrelsen lagt til grund, at SA p.t. ikke er aktiv i Nordjyllands Amt og at etableringen på markedet kræver en vis tid, især da flere regionale gratisaviser med tilnavnet " Søndagsavisen" har været markedsført i Nordjylland. SA kan evt. starte udgivelse af Søndagsavisen i Nordjyllands Amt før 1. juli 2003, men da skal det ske i samarbejde med NA, AS og ND. Disse er forpligtet til at medvirke til en sådan udgivelse.
På den baggrund har styrelsen meddelt en erklæring efter konkurrencelovens § 9, idet aftalen ikke efter de forhold, styrelsen har kendskab til , indeholder bestemmer, der er omfattet af konkurrencelovens § 6, stk.1.
Ankehistorik
-
Civilretlige domme
Sø- og Handelsrettens dom: CD Pharma AB mod Konkurrencerådet
-
Ankenævnskendelser
Kendelse af 29. november 2018 - CD Pharma AB mod Konkurrencerådet
-
Rådsafgørelser