Afgørelse
Nummer
3:1120-0388-151/Industri/jac
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
Nordisk Aktiv Virke A/S' anmeldelse af konkurrenceklausul
Nordisk Aktiv Virke A/S' købekontrakt af aktierne i Malcolm Holding A/S gav ikke anledning til at blive behandlet, da konkurrenceklausulen var udløbet ved anmeldelsen.
Nordisk Aktiv Virke A/S har den 30. juni 1998 anmeldt en købekontrakt mellem Hevea Timber Ldt. og Vich 4668, der indgår i Nordisk Aktiv Virke A/S koncernen, om Nordisk Aktiv Virke A/S' køb af aktierne i Malcolm Holding A/S. Hevea Timber Ldt. driver virksomhed med udlejning af et trykimprægneringsanlæg til tredjemand. Malcolm Holding A/S driver virksomhed med trykimprægnering og tørring af træ som lønarbejde. I den anmeldte købekontrakt indgår en 5 års konkurrenceklausul for sælger, der udløb den 3. december 2001.
Da den anmeldte købekontrakt er omfattet af overgangsbestemmelsen i konkurrencelovens § 27, stk. 4, og konkurrenceklausulen nu er udløbet, finder Konkurrencestyrelsen ikke anledning til at behandle den anmeldte købekontrakt.
Konkurrencestyrelsen har derfor meddelt Nordisk Aktiv Virke A/S, at såfremt man ikke hører fra selskabet inden en bestemt tidsfrist, anses sagen for afsluttet.