Afgørelse
Nummer
3/1120-0301-0078/Fødevarer, forsikring og IT/VU
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
Alm. Brands samarbejdsaftale med Lærerstandens Brandforsikring meddelt en ikke-indgrebserklæring
Alm. Brands fik meddelt erklæring om ikke-indgreb i forhold til deres samarbejdsaftale med Lærerstandens Brandforsikring, da aftalen ikke var omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.
Konkurrencestyrelsen har meddelt Alm. Brands samarbejdsaftale med Lærerstandens Brandforsikring en ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9.
Aftalen giver Lærerstandens kunder mulighed for at forsikre deres fritidslandbrug via Alm. Brands fritidslandbrugsprodukt-koncept, samtidig med at de får indregnet visse af deres øvrige forsikringer hos Lærerstandens ved Alm. Brands opgørelse af samlingsrabat m.v.
Konkurrencestyrelsen lagde ved sin afgørelse vægt på, at Lærerstandens alene skal fungere som provisionsaflønnet formidler af Alm. Brands produkter inden for Fritidslandbrugsprodukter – et produkt, som Lærerstandens ikke selv udbyder, og som alene har resulteret i tegningen af et beskedent antal fritidslandbrugsforsikringer hos Alm. Brand. Samtidig forbyder aftalen kun, at Alm. Brand markedsfører sig aktivt over for kunder henvist af Lærerstandens, mens aktiv markedsføring i øvrigt og passiv markedsføring generelt er tilladt. Endvidere pålægger aftalen ikke Lærerstandens nogen restriktioner af kunde- eller produktmæssig art, ligesom aftalen ikke er til hinder for, at parterne indgår samarbejdsaftaler med andre forsikringsselskaber m.v.