Afgørelse
Nummer
3/1120-0201-0214/cf/SEK
Emner
- §11 a - Konkurrenceforvridende støtte
- § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling
Ingen offentlig støtte til Socialforskningsinstituttets salg til markedet
Styrelsen fandt, at Socialforskningsinstituttet ikke udøver konkurrenceforvridende aktivitet ved anvendelsen af offentlige midler, da der hverken direkte eller indirekte blev overført midler fra den offentlige støttede del til den konkurrencebaserede del.
Styrelsen har ikke fundet holdepunkter for, at Socialforskningsinstituttet (SFI) forvrider konkurrencen ved at anvende offentlige midler til at nedsætte prisen på sine konkurrenceudsatte aktiviteter. Gallup A/S havde klaget til økonomi- og erhvervsministeren over, at SFI i en række tilfælde havde givet så lave bud, at dette måtte skyldes offentlig støtte.
Analysen af SFI’s indtjening og omkostninger viste, at der hverken direkte eller indirekte blev overført midler fra den offentligt støttede del af instituttets forskningsvirksomhed til det konkurrencebaserede eksterne salg af markedsanalyser mv. Heller ikke en gennemgang af et konkret udbud vundet af SFI, som Gallup foreslog undersøgt, viste tegn på prisdumpning fra SFI’s side. Styrelsen har derfor ikke fundet grundlag for at gribe ind i henhold til konkurrencelovens § 11 a.
Undersøgelsen viste imidlertid behov for mere gennemsigtighed i regnskaberne for en offentligt driftsfinansieret virksomhed som SFI, der samtidigt sælger ydelser til markedet. Derved kan også konkurrenter få bekræftet, at konkurrencen sker på lige vilkår. Styrelsen har derfor henstillet til SFI, at den anvendte regnskabspraksis gennemgås med en uafhængig revisor for at sikre den bedst mulige omkostningsdokumentation for instituttets salg af ydelser til markedet. Det kan fx ske ved at offentliggøre et selvstændigt regnskab for den eksterne konkurrenceudsatte virksomhed, så de dermed forbundne omkostninger bliver lettere at identificere.