Afgørelse
Nummer
3/1120-8901-0890/Industri/mvn
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
Spørgsmål vedrørende forståelsen af overgangsreglerne i den nye gruppefritagelse for motorkøretøjer
Spørgsmål om, hvordan begrebet "er i kraft" (Entering into force) i art. 10 for gruppefritagelser for motorkøretøjer skulle forstås. Kommissionen påpegede, at alle elementer af forhandlerkontrakten skulle være gyldige og praktisk anvendelige den 30. september 2002.
Konkurrencestyrelsen har modtaget et spørgsmål om, hvorledes man konkret skal forstå begrebet "er i kraft" (entering into force) i artikel 10 i forordning 1400/2002 (Bekendtgørelse nr. 769 af 10. september 2002 om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler om samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen).
Konkurrencestyrelsen har uformelt forelagt spørgsmålet for Kommissionen. Kommissionens har tilkendegivet, at begrebet betyder, at alle elementer af forhandlerkontrakten skal være gyldige og praktisk anvendelige den 30. september 2002. Hvis en af bestemmelserne i forhandlerkontrakten først finder anvendelse fra den 1. oktober 2002, vil dette ikke være tilfældet, og aftalen vil derfor ikke være omfattet af forordning 1475/95. En sådan aftale må leve op til kravene i forordning 1400/2002. Hvis dette ikke er tilfældet, finder artikel 81, stk. 1 i traktaten anvendelse (svarende til § 6 i konkurrenceloven).
Konkurrencestyrelsen har derfor vurderet, at en forhandlerkontrakt, som først gør det muligt for den nye forhandler at påbegynde salg, markedsføring og servicering af de pågældende biler fra den 1. oktober 2002, ikke er omfattet af overgangsreglerne, og at kontrakten derfor er omfattet af bekendtgørelse nr. 769 af 10. september om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen.
Konkurrencestyrelsen er i samme forbindelse blevet spurgt, om den opsagte forhandler kan fortsætte som autoriseret værksted.
Hvis den nye gruppefritagelse for motorkøretøjer finder anvendelse, vil det i praksis normalt indbære, at importøren ikke kan begrænse antallet af autoriserede værksteder i et bestemt område, men kun stille rent kvalitative krav såsom krav til uddannelse, indretning af lokaler, krav til efteruddannelse mv. Alle værksteder, der lever op til disse krav, skal udnævnes til autoriserede værksteder. Det kan fx være opsagte forhandlere, som ønsker at fortsætte som autoriserede værksteder.