Afgørelse
Nummer
3/1120-0301-0213/Infrastruktur/tph
Emner
- § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling
Viasats vilkår for udlevering af parabolkort og udvælgelse af godkendte dekoderproducenter
Viasat meddelte, at selskabet måtte opgive at begrænse antallet af dekodere i overensstemmelse med deres vedtægter. Styrelsen accepterede berostillelsen, da den ikke medførte begrænsninger af salget af parabolkort til bestemte dekodere fra Viasats side.
Rådets medlemmer blev den 28. august 2002 orienteret om Konkurrencestyrelsens afgørelse, hvorefter Viasat blev meddelt en ikke-indgrebserklæring i medfør af konkurrencelovens § 11 til på åbne og ikke diskriminerende vilkår ved udbud at begrænse antallet af dekoderleverandører til maksimalt 5.
Baggrunden herfor var, at Viasat på den ene side ønskede en begrænsning af antallet af godkendte dekodere for at stoppe et omfattende misbrug af piratkort, og at styrelsen på den anden side havde krævet, at Viasat ikke begrænsede salget af parabolkort til en af Viasat diskretionært godkendt dekoder eller til en ikke-godkendt åben dekoder med krav om anvendelse af et af Viasat godkendt CA-modul.
Viasat har nu skriftligt meddelt, at selskabet af tekniske og økonomiske grunde har måttet opgive at begrænse antallet af dekodere på den foreskrevne måde. Selskabet har derfor valgt at sælge parabolkort til samtlige dekodere uden begrænsninger.
Viasat har erklæret sig indforstået med, at en begrænsning af antallet af dekoderleverandører på et senere tidspunkt, vil ske i overensstemmelse med de tidligere planlagte retningslinjer om udvælgelse ved udbud på åbne og ikke diskriminerende vilkår.
Konkurrencestyrelsen har accepteret berostillelsen, der ikke medfører begrænsninger af salget af parabolkort til bestemte dekodere fra Viasats side.