Afgørelse

Nummer
TECH-22/02318

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Brancheforening vejledt om sin deltagelse i møder med medlemsvirksomheder

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vejledt en brancheforening om konkurrencelovens § 6, der blandt andet omfatter et forbud mod, at brancheforeningen udveksler konkurrencefølsomme oplysninger mellem sine medlemmer. Det kan fx være oplysninger om priser.

Det sker som følge af, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har konstateret, at brancheforeningen har deltaget i møder, hvor der indgik konkurrencefølsomme oplysninger om foreningens medlemmer. Der er tale om en møderække mellem en myndighed og medlemsvirksomheder af brancheforeningen. På hvert møde deltog kun en enkelt medlemsvirksomhed, mens brancheforeningen og myndigheden var repræsenteret på alle møderne. På den vis fik brancheforeningen indblik i konkurrencefølsomme oplysninger om alle de medlemsvirksomheder, der blev holdt møde med.

Styrelsen har derfor vejledt brancheforeningen om, at det vil være omfattet af forbuddet mod udveksling af konkurrencefølsomme oplysninger, hvis en brancheforening måtte medvirke til, at der udveksles konkurrencefølsomme oplysninger om, med eller mellem medlemsvirksomhederne.