Afgørelse

Nummer
01-12-4666

Stoplovsindberetning for årene 2007-2010 - Hillerød Kommune Revideret afgørelse af 4. oktober 2014

Kommunerne skal efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger (stoploven) årligt indberette modtagne uddelinger og vederlag fra deres vandselskaber. Den første indberetning omfatter dog årene 2007-2010. Forsyningssekretariatet afgør som indberetningsmyndighed, om en kommunes indberettede rådighedsbeløb mv. kan godkendes. Hvis indberetningen ikke kan godkendes, fastsætter sekretariatet rådighedsbeløb, rådighedsdatoer og eventuelle fradrag.