Analyse
Forbrugernes skift af mobil- og forsikringsudbyder
Danskerne skifter ofte mobilabonnement eller forsikringsselskab for at spare penge og få bedre løsninger, men oplever markederne som uigennemsigtige og svære at overskue. Det afholder mange forbrugere fra at udnytte de muligheder, der findes for bedre eller billigere tilbud.
Det fremgår af analysen af forbrugernes skift af mobil- og forsikringsudbyder, at godt hver tredje forbruger årligt skifter mobilselskab, mens knap hver tiende skifter indbo- eller familieforsikring.
Ønsket om lavere pris er den vigtigste drivkraft for skift på begge markeder, og især mobilselskabernes prisreklamer inspirerer forbrugerne til at se sig om efter nye udbydere. Samtidig gør markedernes uigennemsigtighed og produkternes kompleksitet, at mange forbrugere ikke foretager et reelt informeret valg. Nogle opgiver helt at skifte, mens andre skifter uden forudgående markedsoverblik.
Analysen peger på, at flere forbrugere kan skabe besparelser og bedre dækning ved et oplyst valg, og anbefaler større gennemsigtighed, mere brugervenlige sammenligningsværktøjer og øget information om både forbrug og behov