Analyse
Status for offentlig konkurrence 2018
Konkurrence om de offentlige opgaver er en central drivkraft i forhold til at sikre effektivisering, kvalitetsudvikling og innovation i opgaveløsningen. Konkurrencen kan bidrage til at hæve produktiviteten i den offentlige sektor ved at optimere arbejdsgange og udstyr, ved at forbedre overblik og styring samt ved at skærpe fokus på kvalitets- og serviceniveauet i opgaveløsningen. Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver betyder ikke nødvendigvis, at opgaven skal varetages af en privat aktør. Det betyder alene, at opgaven bringes i udbud, og at det testes, om opgaveløsningen er effektiv og giver den bedste kvalitet til prisen. Kommuner og regioner har mulighed for selv at vinde udbuddet gennem et kontrolbud, som skal gennemføres efter gennemskuelige og konkurrenceneutrale principper.
Status for offentlig konkurrence viser, at værdien af de opgaver, som det var muligt for det offentlige at konkurrenceudsætte, udgjorde knap 410 mia. kroner i 2017 eller ca. 20 procent af BNP. Heraf blev der skabt konkurrence om opgaver for knap 105 mia. kr. Det svarer til 25,5 procent af de udbudsmulige opgaver.
Den samlede konkurrenceudsættelse i staten, regionerne og kommunerne er dermed faldet marginalt ift. 2016, hvor konkurrenceudsættelsesgraden var 25,8 procent. Det dækker over en vis begrænset stigning i konkurrenceudsættelsen i kommuner, en mindre tilbagegang hos staten og et relativt stort fald hos regionerne.
I 2017 udbød kommunerne opgaver til en værdi af 63,5 mia. kr. Det svarer til en konkurrenceudsættelsesgrad på godt 27 procent. Der er store forskelle på de forskellige kommuners konkurrenceudsættelse. Gribskov Kommune har en konkurrenceudsættelsesgrad på mere end 51 procent, og Gribskov var dermed den kommune i Danmark, der konkurrenceudsatte flest opgaver i 2017. Omvendt er konkurrenceudsættelsesgraden kun omkring 20 procent i de kommuner, der konkurrenceudsatte færrest opgaver.
De store forskelle på konkurrenceudsættelsesgraderne indikerer, at der er et yderligere potentiale i en række kommuner. Målt på denne måde er det største potentiale for konkurrenceudsættelse inden for det sociale område og beskæftigelsesområdet, men der er også et potentiale inden for de tekniske opgaver, hvor der fortsat er forskelle i konkurrenceudsættelsen. I mange kommuner kan prioritering og professionalisering af arbejdet med konkurrenceudsættelse bidrage til at høste et potentiale. Forskellene i IKU’en kan således ikke umiddelbart forklares af udefrakommende rammebetingelser som fx geografi og kommunestørrelse, ligesom politisk tilhørsforhold i kommunens ledelse heller ikke ser ud til at spille en afgørende rolle.
Regionerne konkurrenceudsatte opgaver til en værdi af 18,6 mia. kr. i 2017. Det svarer til en konkurrenceudsættelsesgrad på 19,1 procent. Konkurrenceudsættelsesgraden er blevet lidt mere ensartet på tværs af regionerne. Der er dog fortsat forskelle i konkurrenceudsættelsesgraden på sundhedsområdet, som indikerer, at der bl.a. i hovedstadsområdet kan være mulighed for at konkurrenceudsætte flere opgaver.
Staten konkurrenceudsatte i 2017 opgaver til en værdi af 22,5 mia. kr. Det svarer til en konkurrenceudsættelsesgrad på 28,8 procent. I 2016 udgjorde værdien af de konkurrenceudsatte opgaver i staten 22,2 mia. kr. Faldet i konkurrenceudsættelsesgraden skyldes således, at statens driftsomkostninger er steget mere end værdien af de konkurrenceudsatte opgaver. Der er væsentlige forskelle på de forskellige ministeriers konkurrenceudsættelse, hvilket dog skal ses i sammenhæng med, at de varetager forskellige opgaver, og at myndighedsopgaver, som i udgangspunktet ikke kan konkurrenceudsættes, indgår i beregningerne af statens konkurrenceudsættelsesgrad. Der pågår et arbejde med at belyse statens potentiale for yderligere konkurrenceudsættelse, herunder at adskille myndighedsopgaver fra statens øvrige driftsomkostninger, med henblik på at få en mere retvisende indikator for statens konkurrenceudsættelse.
Der er fastsat måltal for statens konkurrenceudsættelse på 35 procent i 2025. Det svarer til en stigning på 6,2 procentpoint eller godt 4,8 mia. kr.