Betalingsrapport 2020 - Regler og udvikling på betalingsmarkedet

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, siger:

Vi danskere bruger betalingskort flittigst i hele EU, og det kræver, at betalingsmarkederne fungerer effektivt. De seneste år er der sket rigtig meget med ny teknologi og ny lovgivning på betalingsområdet, som gerne skulle komme alle, der betaler med et kort, til gode. Vi har derfor prioriterer betalingsområdet højt, og som det fremgår af rapporten, har vi truffet en række afgørelser efter betalingsloven.

Hver dag året rundt bruger den gennemsnitlige dansker sine betalingskort. I snit foretages der 364 transaktioner om året, og det er mere end dobbelt så meget som EU-landenes gennemsnit.

Det mest udbredte betalingskort er stadig dankortet, som danskerne sidste år gennemførte betalinger med for over 400 milliarder kroner. Internationale kort som for eksempel Visa og Mastercard stod til sammenligning for betalinger for godt 112 milliarder kroner.

Misbruget ved kortbetalinger er fortsat meget lavt, og for danskudstedte kort er det tilmed faldende. Forklaringen er blandt andet, at betalinger ved internethandel i mange tilfælde skal verificeres med fx SMS-kode, og at udbredelsen af kontaktløs betaling i den fysiske handel betyder, at kortholdernes pinkoder ikke så let kan aflures. De fleste tilfælde af misbrug sker ved internethandel i udenlandske forretninger.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med en række bestemmelser inden for betalingsområdet. Blandt andet skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgøre, hvor meget Nets må opkræve hos fysiske forretninger som betaling for, at de kan modtage Dankort. Beløbet fastsættes på baggrund af en omkostningsundersøgelse.

For årene 2020 og 2021 må Nets maksimalt opkræve 469 millioner kroner for brug af Dankort i den fysiske handel, svarende til cirka 0,36 kroner per dankorttransaktion. Det er det hidtil laveste omkostningsniveau per transaktion.

På betalingsområdet har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen desuden truffet en række andre afgørelser på baggrund af den nye betalingslov, som trådte i januar 2018.

Loven har blandt andet indført et forbud mod opkrævning gebyrer, når forbrugerne benytter de mest almindelige betalingskort så som Dankort, Visa og Mastercard. Den nye betalingslov har også medført, at pengeinstitutter skal give betalingsinstitutter – altså virksomheder der udbyder betalingstjenester – adgang til deres betalingskontotjenester på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår.

Siden 2018 har styrelsen blandt andet udstedt:

• To påbud for overtrædelse af reglerne om betalingsinstitutters adgang til en betalingskonto (2019)
• Over 80 påbud til forretninger for ulovlige betalingskortgebyrer (2018 og 2019)
• Et påbud mod en dansk banks anvendelse af for høje interbankgebyrer (2019)
• To påbud for overtrædelse af reglerne om betaleres mulighed for frit at vælge betalingsvaremærke, når der betales med fx et Visa/Dankort (2019)

Betalingsrapporten er udarbejdet på baggrund af data frem til 2019. Derfor er perioden med corona i 2020 – og deraf faldende transaktioner især i fysisk handel generelt – ikke afspejlet i rapporten.