Supplerende materiale - drikkevand 2020
Generelt om teknologikatalogerne
Teknologikatalogernes primære formål er at kortlægge udviklingen i drikke- og spildevandsteknologiernes kvalitet og egenskaber med de tilhørende priser. Det forventes derfor, at katalogerne jævnligt opdateres. Desuden er det et formål at samle et kort og let tilgængeligt teknisk opslags- og baggrundsmateriale om anvendte teknologier, rammebetingelser mv.
Teknologikatalogerne består af 2 dele:
- Pdf-delen indeholder bl.a. antagelser, teknologibeskrivelser og drifts- og vedligeholdelsespriser. Pdf-delen indeholder også en vejledning til brug af excel-delen.
- Excel-delen indeholder prisdata og danner grundlag for input til beregning af priser.
Teknologikatalogerne omfatter kun nye teknologier og indeholder information om alle aspekter af produktion osv. af drikkevand og håndtering mv. af spildevand i Danmark. De er udarbejdet i samarbejde med Rambøll.