Konkurrencereglerne beskytter også i krisetider

COVID-19 og dens mange følgevirkninger medfører flere opfordringer til at stå sammen og tage kollektivt ansvar for at begrænse skadevirkningerne. Rigtig mange virksomheder tager aktivt del i håndteringen af krisen og viser samfundssind. Det er positivt og mange tiltag vil kunne gennemføres uden at virksomhederne kommer i konflikt med konkurrencereglerne. I denne meddelelse skitseres hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen overordnet vil håndhæve konkurrenceloven under sundhedskrisen.

COVID-19 hærger i disse dage Danmark og resten af verden. Regeringen og Folketinget har iværksat meget omfattende hjælpepakker, som skal holde hånden under den danske økonomi, mens krisen står på. Men COVID-19 sætter allerede sine tydelige spor og medfører store udfordringer for mange virksomheder, der både skal håndtere store fald i efterspørgsel og omsætning og står over for at skulle afskedige medarbejdere. Det gælder ikke mindst i de brancher, som rammes direkte af de foranstaltninger, som gennemføres i Danmark og i resten af verden.

Det kan synes oplagt for virksomheder at samarbejde i forsøget på at afbøde de negative følger for både dem selv og resten af samfundet. Det er positivt, at virksomheder udviser samfundssind og tager aktiv del i håndteringen af krisen. Det vil i mange tilfælde også kunne gøres uden, at virksomhederne kommer i konflikt med konkurrencereglerne.

Samarbejder og priser

Virksomheder kan lovligt hver for sig træffe en lang række beslutninger, som kan afhjælpe den aktuelle situation. Fx vil de fleste leverandører uden problemer kunne fastsætte maksimumpriser for deres produkter, sådan at senere omsætningsled ikke kan udnytte en eventuel akut mangelsituation til at sætte priserne højt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er klar over, at det i nogle tilfælde ikke rækker langt nok at handle på egen hånd. Der kan således være områder, hvor de problemer, der opstår på grund af COVID-19, ikke kan løses på anden måde end ved fælles tiltag – fordi det ellers vil gå ud over forbrugerne og forsyningssikkerheden. Det kan fx være nødvendigt med et samarbejde for at sikre et stabilt udbud af kritiske værnemidler, for at sikre forsyningen af varer til alle forbrugere eller for at begrænse smitterisikoen. Der ses i denne tid eksempler på, at virksomheder er gået sammen om at sikre fælles tiltag for medarbejderes og kunders sikkerhed og for at undgå hamstring.

Sådanne samarbejder vil oftest ikke være problematiske i forhold til konkurrencereglerne – enten fordi de slet ikke begrænser konkurrencen, eller fordi de indebærer effektivitetsgevinster for forbrugerne, der overstiger de negative virkninger fra en eventuel begrænsning af konkurrencen. Det er naturligvis vigtigt, at sådanne samarbejder begrænses til den periode, hvor det er nødvendigt, og ikke går længere end, hvad der kræves for at opnå formålet.

Når styrelsen prioriterer sine sager, vil der blive taget hensyn til, om der foreligger sådanne beskyttelseshensyn ved et samarbejde, og om der ikke har været anden vej udenom. Styrelsen vil ikke aktivt forfølge sager om nødvendige og midlertidige samarbejder, der forfølger sådanne formål.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil omvendt være særlig på vagt overfor samarbejder, der udnytter den nuværende alvorlige situation. Det kan fx være virksomheder, der koordinerer priser, aftaler begrænsninger i produktionen, deler markeder mellem sig eller udveksler forretningsstrategier og på den måde stiller forbrugere eller andre virksomheder i en vanskeligere situation.

De samarbejder truer konkurrencen på både kort og lang sigt og kan føre til uoprettelig skade for markederne og forbrugerne. Skaden ved et konkurrenceskadeligt samarbejde kan således være større i en krise, fordi mange forbrugere og virksomhedskunder i forvejen står i en mere sårbar situation. Desuden kan det skadelige samarbejde gøre det vanskeligere at genskabe sunde og effektive markeder, når krisen er overstået.

Det samme gælder, hvis en dominerende virksomhed udnytter krisen til at misbruge sin styrke over for andre, fx ved at sætte prisen på kritiske produkter urimeligt højt. Styrelsen vil derfor særligt prioritere sager, hvor disse forhold gør sig gældende.

Konkurrencereglerne er med til at sikre en såkaldt ’level playingfield’ – ensartede konkurrencevilkår – mellem virksomhederne. Det formål er i høj grad relevant også i en periode, hvor virksomhederne og økonomien som helhed er i en vanskelig situation.

Hvis man ønsker at læse mere om konkurrencereglerne, kan man orientere sig i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledninger Vejledning om konkurrenceloven og Informationsaktiviteter i brancheforeninger. Desuden giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen uformel vejledning om konkurrencereglerne. Virksomheder og andre er derfor velkomne til at kontakte styrelsen, hvis man fx vil vide mere om, hvordan man kan manøvrere uden at komme i konflikt med reglerne.

COVID-19-krisens betydning for fusionskontrollens tidsfrister

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer også fusioner mellem virksomheder. Det sker for at sikre, at fusionerne ikke hæmmer konkurrencen betydeligt til skade for forbrugerne og for andre virksomheder.

Styrelsen har en fast, lovbestemt periode til at vurdere om en fusion skal godkendes eller forbydes inden den kan gennemføres. Som følge af de foranstaltninger, der har været nødvendige for at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19, har erhvervsministeren udstedt en bekendtgørelse, som indebærer, at de lovbestemte frister ekstraordinært afbrydes i 14 dage. Det skyldes blandt andet, at det i den aktuelle situation er vanskeligt at indhente oplysninger hos kunder og konkurrenter, som normalt spiller en central rolle i fusionskontrollen. Hvis det ikke er muligt at indhente disse nødvendige oplysninger, er der risiko for, at der vil blive truffet forkerte afgørelser. En fusion indebærer en varig ændring af strukturen på et marked, som også vil gælde på den anden side af COVID-19-krisen. Det er derfor vigtigt, at der også i denne vanskelige situation er mulighed for at træffe korrekte og velunderbyggede afgørelser.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil fortsætte sagsbehandlingen i alle fusionssager, og arbejder for, at de normale frister så vidt muligt alligevel overholdes. Styrelsen har forståelse for, at det er en vanskelig situation for virksomheder, der er i gang med en fusionsproces. Samtidig er det vigtigt at have forståelse for de kunder og konkurrenter, der spiller en afgørende rolle i styrelsens undersøgelser, men som kan have svært ved at svare på spørgsmål inden for sædvanlige tidsfrister.

Det vil fortsat være en fordel, hvis virksomheder tager kontakt til styrelsen i så god tid som muligt, når de ønsker at fusionere og fusionen er anmeldelsespligtig. Det gælder særligt i denne tid, og især, hvis virksomhederne har behov for en hurtig afklaring.

Statsstøtte i forbindelse med COVID-19-krisen

Der rejses for tiden også mange spørgsmål om statslig støtte til virksomheder, både i Danmark og udlandet. Det gælder her, at så længe der er hjemmel i lovgivning til at give virksomheder støtte, er spørgsmålet som udgangspunkt ikke relevant i forhold til de danske konkurrenceregler. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen beføjelser i forhold til de EU-retlige statsstøtteregler. Det er Europa-Kommissionen, der håndhæver de EU-retlige statsstøtteregler.